HANDELSBETINGELSER
HANDELSBETINGELSER
ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
1. Generelt
Medmindre andet skriftlig er aftalt, gælder disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser (i det følgende benævnt: betingelser) for ES Concept ApS, Vorregårdsparken 107, 8410 Rønde, CVR 32 28 58 21 (i det følgende benævnt sælger) leverancer til Køber. Købers eventuelle generelle indkøbsbetingelser, uanset disse er en bestanddel af Købers salgsdokumenter, herunder accept, kommer ikke i betragtning. Dette gælder uanset, hvornår disse måtte fremkomme. Vi handler udelukkende B-2-B – og du skal som kunde have eget CVR-nummer.
2. Ordre – Ordrebekræftelse
Ordrer er accepteret ved vor ordrebekræftelse og er med forbehold af force majeure – herunder strejke og lockout (varslet eller spontan), og ethvert forhold, der skyldes transportvanskeligheder og/eller mangel på materialer som skyldes ES Concept’s underleverandører. Vi tager forbehold for annullering af bekræftet ordre, såfremt ufordelagtig soliditetsoplysning eller manglende opfyldelse af betingelser erfares. Eventuelle uoverensstemmelser i vore ordrebekræftelser må meddeles inden 3 dage, idet udført arbejde eller indkøbte varer ellers påhviler ordreafgiver.
3. Tilbud
Sælgers skriftlige tilbud, der ikke angiver en acceptfrist, bortfalder, hvis overensstemmende accept ikke er kommet frem til sælger inden 14 dage fra tilbuddets datering. Mundtlige tilbud skal accepteres straks. Sælgers tilbud afgives med forbehold for mellemsalg.
4. Specialproduktion
Ved specialfremstilling med reklametryk eller lignende, er eventuel overtrædelse af copyright og varemærkerettigheder overfor 3. part for Købers risiko og ansvar. For leverancer produceret af ES Concept’s udenlandske samarbejdspartnere gælder specielt: Ordrer som produceres i Østen ordrebekræftes i danske kroner, men da vor afregning sker i USD hæfter Køber for udsving i valutakursen på +/-2%.
5. Priser
Alle priser angives i danske kroner ekskl. moms, fragt, told, skatter og andre afgifter. Såfremt priserne for den tilbudte eller aftalte leverance ændres som følge af ændringer i indkøbspriser, råvarepriser, valutakurser, fragt, told, skatter, afgifter o.l. er Sælger berettiget til at ændre de overfor Køber tilbudte og/eller aftalte priser. Omfattes leverancen af en af sælgers benyttet prisliste, fastsættes prisen for leverancen på grundlag af den prisliste, som er gældende på leveringstidspunktet.
6. Betaling
Betaling skal ske senest 8 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling beregnes morarente på 2% pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Betaling ved modregning kan ikke finde sted, hvis modkravet er omtvistet. Manglende overholdelse af sælgers betalingsvilkår anses som væsentlig misligholdelse, der berettiger Sælger til at standse yderligere leverancer samt til at kræve ethvert tilgodehavende, indbetalt straks. For hver udsendt rykkerskrivelse opkræves et rykkergebyr på kr. 150,00 inkl. moms. Nye kunder kan ved afgivelse af ordrer, eventuelt blive bedt om at stille bankgaranti eller forudbetale 50% af fakturabeløbet.
7.
Produktinformation og –ændringer Oplysninger i produktinformation er kun bindende i det omfang, der udtrykkeligt af Sælger skriftligt henvises hertil. Sælger forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i alle produktspecifikationer, hvis dette kan ske uden væsentlig ulempe for Køber. Tegninger, specifikationer og lignende, som er udleveret af Sælger før eller efter aftalens indgåelse, forbliver Sælgers ejendom og må ikke videregives uden sælgers skriftlige samtykke.
8. Returvarer
Varer modtages kun retur, såfremt dette skriftligt er aftalt mellem parterne. Det er under alle omstændigheder en betingelse for kreditering af returnerede varer, at disse er kurante, i ubeskadiget stand og i original ubrudt emballage. Såfremt en ikke på forhånd aftalt returnering fører til, at ES Concept ApS tager den pågældende vare retur – uanset af hvilken årsag returnering er sket – krediteres det returnerede til købspris -15%.
9. Levering og forsendelse
Alle køb sker ab sælgers lager medmindre andet er angivet i tilbuddet. Ved køb for under kr. 2500,00 pålægges et ekspeditionsgebyr på kr. 250,00 ex. moms. Alle forsendelser, der foretages af sælger selv, er betinget af, at aflæsningsstedet er tilgængeligt ad farbar vej. Køber er ansvarlig for omgående aflæsning, og eventuel ventetid sker for Købers regning.
10. Leveringstid
Leveringstiden er fastsat af sælger efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der forelå ved tilbuddets fremsættelse og/eller aftalens indgåelse. Med mindre andet skriftligt er aftalt, betragtes en udskydelse af leveringstiden med 14 arbejdsdage i enhver henseende som rettidig levering, således at Køber ikke af denne årsag kan udøve nogle beføjelser overfor sælger. Sælger skal uden ugrundet ophold meddele Køber om ændringer i leveringstiden.
11.
Mangler og reklamation ES Concept hæfter på ingen måde for fejl, opstået hos os eller vore underleverandører, på varer som Køber selv har anskaffet og indleveret til produktion, såfremt disse skulle lide skade under nogen form, eller ikke opfylde Købers forventning til tryk, vaskeegnethed, holdbarhed etc. For fejl som ikke er rettet i godkendt korrektur, hæfter Køber alene. Ved levering skal Køber straks, og senest inden 5 dage fra varens modtagelse, foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver. Hvis Køber vil påberåbe sig en mangel, skal Køber straks efter mangler er eller burde være opdaget give Sælger meddelelse herom med angivelse af, hvori manglen består. Såfremt Køber har eller burde have opdaget manglen, og Køber ikke reklamerer som anført, kan Køber ikke senere gøre manglen gældende. Såfremt en vare med reklamedekoration skulle vise sig fejlbehæftet, det være sig i materiale, tryk eller lignende, ombyttes denne med en fejlfri vare af samme varenummer, dog uden reklamedekoration. Prisen for reklamedekorationen krediteres kunden. Evt. kan kunden vælge at modtage en kreditnota på den samlede vares pris. Der byttes ikke til en tilsvarende vare med reklamedekoration, undtagen i tilfælde hvor dette er aftalt på forhånd. Forandring af eller indgreb i det solgte uden sælgers samtykke fratager sælger for ethvert ansvar og enhver forpligtelse. Der ydes ikke nogen form for garanti på købte varer eller leverede ydelser.
12. Ejendomsforbehold
Sælger forbeholder sig med de begrænsninger, der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen og de med salgsgenstandens levering, forsendelse og forsikring påløbne omkostninger, som afholdes af Sælger på Køberens vegne, er betalt af Køber, eller der er stillet den aftalte sikkerhed, og indtil dette er sket, er Køber ikke berettiget til at videresælge salgsgenstanden eller i øvrigt råde over varen på en måde, som strider mod Sælgers ejendomsforbehold. Ved omdannelse eller bearbejdning af salgsgenstanden, uden at denne dog mister sit særpræg eller identitet, opretholdes ejendomsforbeholdet, således at det omfatter den omdannede eller bearbejdede genstand for den værdi, salgsgenstanden repræsenterede uden omdannelse eller bearbejdning. Når Køber har betalt eller stillet aftalt sikkerhed for alle skyldige beløb, og ejendomsretten til salgsgenstanden er overgået til Køber, skal sælger efter påkrav fra Køber bekræfte dette.
13. Ansvarsbegrænsning
For krav, som vedrører sælgers opfyldelse eller manglende opfyldelse af sine forpligtelser, er Køber berettiget til erstatning for direkte tab med følgende begrænsninger: For skade på personer eller ting, der er en følge af mangler eller fejl ved leverede produkter og/eller ydelser, hæfter sælger i det omfang ansvaret kan pålægges denne. Sælger pådrager sig dog i intet tilfælde ansvar for driftstab, tidstab, avancetab eller lignende indirekte tab. Sælger er under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig overfor Køber for tabt fortjeneste, tabte besparelser eller andre indirekte tab eller følgeskader, der skyldes anvendelse af det solgte eller manglende mulighed for at anvende dette, uanset om sælger er blevet informeret om sådanne kravs mulighed.
14. Force majeure
Sælger er ikke erstatningsansvarlig over for Køber for tab, der hidrører fra omstændigheder af usædvanlig art og som hindrer, besværliggør eller fordyrer aftalens opfyldelse, såfremt disse indtræder efter tilbuddets fremsættelse og ligger uden for Sælgers kontrol, herunder: Arbejdskonflikter (strejker og lockouts), ildsvåde, krig, oprør, indre uroligheder, vejrlig og naturkatastrofer, valutarestriktioner, offentlig beslaglæggelse, import- eller eksportforbud, afbrydelse af den almindelige samfærdsel, herunder energiforsyning, væsentlige pris- og/eller afgiftsforhøjelser, valutaudsving, produktions- og leveringsvanskeligheder, der skyldes forhold, der ikke kan bebrejdes sælger samt indtrædelse af force majure og/eller hard ship hos relevante underleverandører.
15. Produktansvar
For produktansvar hæfter sælger og/eller er sælger ansvarlig i overensstemmelse med dansk rets bestemmelser om produktansvar. Køber skal straks underrette sælger, hvis tredjemand gør produktansvar gældende overfor Køber. I det omfang intet andet følger af ufravigelige regler, er sælger ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab. Bliver sælger sagsøgt af tredjemand i anledning af produktansvar, accepterer Køber, at kunne blive ad citeret under sagen eller sagsøgt ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler sagen.
16. Tvister, lovvalg og værneting
Tvister mellem parterne, der ikke kan afgøres i mindelighed, skal afgøres ved Københavns Byret under anvendelse af dansk ret. Dansk international privatret, der henviser til fremmed ret, samt Den Internationale Købelov (CISG) finder dog ikke anvendelse.
Eventuelle indsigelser mod ovenstående betingelser, skal ske skriftligt til
ES Concept ApS
Vorregårdsparken 107, Ugelbølle
8410 Rønde
Tlf. 38 11 92 70